mandag den 23. maj 2011

Back to basic..

Back to basic..

– fra mit udkast til bogen om vølven i grav nr. 4 på vikingeborgen Fyrkat i Hobro.. 

Sommeren 980 var et varmt år – på volden gik de udenlandske krigere og spejdede efter mennesker, som kunne se fjendtlige ud. Svensken var i landet og de ville beherske Jylland. Tiden var knap, men alle var klar og ventede kun på at komme til at slås. Under palisaderne gik livet sin vante gang; alle var aktive for at få dagens opgaver fra hånden, så beboerne på borgen kunne få føde.

Mellem alle aktiviteterne var der opgaver som skulle udføres for at give en forventet sejr. Vølven blev hidkaldt og måtte forberede sig til sin ceremoni, der skulle foregå under fuldmånen samme aften.. hun brugte hele dagen til at forberede sig i og hen under aften var hun klar – alle borgere i omegnen blev kaldt sammen til blótet som skulle foregå til gudernes ære. Hun havde forberedt et langt og vigtigt blót for svensken skulle ikke komme nær Hobros borg – de skulle helst blive i sundet og allerhelst bare drukne i deres synkende skude.

Blótet foregik udenfor borgen, en lille times ridt fra Hobro – ude på Odins alter. Det var et meget gammelt sted, som havde været anvendt til blot i tusinde år og stedet havde en god energi, som var nødvendig til de vigtige blot. Vølven havde sin personlige assistent med sig – en ung kvinde, der skulle læres op til vølve. Hendes opgave var at udføre de ceremonielle opgaver, som vølven ikke tog sig af, fordi hun var i kontakt med guderne under blotet.

.. fortsættes engang..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar